Det er den draumen me ber på at noko vedunderleg skal skje, at det må skje – at tidi skal opna seg at hjarta skal opna seg at dører skal opna seg at berget skal opna seg at kjeldor skal springa – at draumen skal opna seg, at me ei morgonstund skal glida inn på ein våg me ikkje har visst um.
Det er lett å miste fotfestet når man går gjennom en depresjon fylt med angst, selvgranskning og en intens følelse av meningsløshet. Men jeg er takknemlig for opplevelsen.